Om mig

 

Mit billedunivers har rødder i det ekspressive koloristiske univers. Jeg bliver inspireret af den verden, der er omkring mig. Jeg er et søgende menneske og det at arbejde med store spørgsmål gennem maleriet er helt oplagt for mig. Hvor er forbindelsen mellem himmel og jord ? Hvor er glæden, sorgen og dybden? Hvad får mig, til at flytte mig?   Jeg er optaget at det mellemmenneskelige, det guddommmelige, det almindelige og det abstrakte. Naturen og menneskerne omkring mig er en stor inspiration. De langstrakte sønderjyske vidder og de mellemmenneskelige relationer, der udspiller sig i hver en bevægelse. Som mennesker står vi så der midt mellem jord og himmel og skal finde ud af at være os selv. Det eksistentielle danser rundt i farver og former og afspejler det liv vi lever. Jeg maler både de figurative og abstrakte motiver, gerne med ældgamle symboler, der binder nutiden og fortiden sammen. Slægt efter slægt.